Aldrig mere stressramt:

Vejen til overskud og overblik

1:1 coaching forløb

Aldrig mere stressramt

 for dig, der selv vil bestemme farten i dit liv

Det er coaching-forløbet, som giver dig redskaberne til at tage kontrollen over dit liv og undgå at ende som stressramt igen.

Du har oplevet at blive så hårdt ramt af stress, at du har været nødt til at trække stikket, hvor du har skullet lære at trække vejret og at slappe af, og hvor du har kæmpet dig tilbage til hverdagen.

Nu er du der, hvor tingene igen begynder at gå for stærkt. Stress-symptomerne begynder langsomt at presse sig på, og du frygter, at du mister kontrollen, så du igen falder med et brag.

Du kan mærke, at det hele begynder at skride, men du ved ikke, hvad du skal stille op, for du er tilbage i det samme mønster, i de samme vaner og de samme roller, som tidligere førte til stress.

Men du kan tage kontrol, inden det er for sent.

Efter forløbet:

Med coaching-forløbet ”Aldrig mere stressramt” lærer du:

N

at blive bevidst om dine værdier, og hvordan du kan planlægge og leve dit liv efter dem

N

at prioritere

N

at planlægge realistisk – både i forhold til den tid og den energi, du har til rådighed

N

at mærke efter, hvad du har behov for

N

at forstå de relationer, hvor du oplever et følelsesmæssigt pres, og hvordan du kommer ud af det pres

N

at sætte sunde grænser og sige nej uden dårlig samvittighed

N

at sætte mål og nå dem

Du får:

Det er i alt 10 1:1-sessioner, hvor du bliver coachet på de enkelte temaer, og hvor der er mulighed for at gå i dybden med de udfordringer og overbevisninger, som er i vejen for, at du kan leve lige præcis det liv, du drømmer om.

Forløbet tager 25 til 30 uger, alt efter hvor meget luft du har brug for mellem sessionerne. Jeg anbefaler minimum to uger til at arbejde med materialet og lade det synke ind, men ikke mere end tre uger, for så mister du momentum.

Du skal regne med én til to timers arbejde mellem sessionerne plus den tid, du bruger på refleksioner.

Mellem sessionerne får du lydfiler om de forskellige emner og arbejdsark til forberedelse og refleksion. Det er alt sammen konkret og nemt at forstå. Det er materiale, som er dit bagefter, og som du vil kunne tage fat i, når du får brug for det.

Når vi mødes til sessionerne, gennemgår vi redskaberne og emnerne grundigt, så du ikke er tvivl om, hvad det handler om, og hvordan du kan bruge det.

10 x 1:1 sessioner

Hver session er 45 til 60 minutter, hvor du bliver coachet på det, der forhindrer dig i at leve det liv, du ønsker, og du lærer at prioritere, hvad du gerne vil bruge din tid på.

Forløbet tager 25 til 30 uger. Jeg anbefaler to til tre uger mellem hver session for at arbejde med materialet, men ikke længere, end at du fastholder momentum.

Vi gennemgår alle redskaber og emner grundigt, så du ikke er i tvivl om, hvordan du kan bruge dem, og hvordan de er relevante for dig.

i

Arbejds- og refleksionsark

Mellem sessionerne arbejder du med lydfiler og arbejds- og refleksionsark. Det er alt sammen konkret og nemt at forstå, og det giver dig mulighed for at få det optimale ud af sessionerne og forløbet generelt.

Materialet er dit til evigt eje, så du altid kan tage det frem, når du får brug for det.

Du skal regne med én til to timers arbejde mellem hver session plus den tid, du bruger på refleksion.

Det er vigtigt, at du afsætter den fornødne tid for at få det optimale udbytte af forløbet.

Lukket Facebook-gruppe

Du får mulighed for at være med i en lukket Facebook-gruppe, hvor du kan sparre med mig eller andre deltagere på forløbet.

Det er et trygt og inspirerende fællesskab af ligesindede, og i gruppen deler jeg viden og egne erfaringer, og jeg vil tage emner op, der er relevante for medlemmerne – også gerne efter ønske.

Det er naturligvis frivilligt at være med i gruppen, og alle deltager og deler i det omfang, de har lyst til.

Forløbet ”Aldrig mere stressramt” består af 10 sessioner, der er bygget op sådan, at vi først får klarlagt, hvordan du bruger din tid nu, hvorefter vi arbejder os med mod det, du gerne vil have, og hvordan du får planlagt det og får det ført ud i livet.

Sideløbende vil vi hele tiden have fokus på selvværd, mental styrke og indre ro.

Før første session vil vi have en indledende snak baseret på et spørgeskema, der skal udfyldes på forhånd.

Før de enkelte sessioner vil du få tilsendt lydfiler og/eller arbejds- og refleksionsark, der skal udfyldes for at få det mest optimale ud af sessionerne.

Moduler:

Temaerne for sessionerne er bygget op i denne rækkefølge:

1. Her står du nu – et overblik

Du skal registrere, hvad du bruger din tid på. Det vil uden tvivl være en øjenåbner og en anledning til at se på, om du bruger din tid på det, der betyder mest for dig.

2. Selvkærlighed og -omsorg

Vi dykker ned i det, der skal til for at gøre dig glad og fuld af energi. Hvad der virker opbyggende, og som styrker dig indefra, og hvad der bare er et quickfix. Du lærer at kende forskel på, hvad du har behov for, og hvad du har lyst til.

3. Skyggearbejde

Vi skal se på det, du ikke ønsker at være og hvorfor. Du bliver bevidst om, hvilke egenskaber eller karaktertræk du forsøger at holde nede, skjule og fortrænge. Det gør du, fordi du på et tidspunkt i dit liv har tolket, at de egenskaber ikke fører til kærlighed. Når du er blevet bevidst om, hvilke egenskaber du forsøger at ikke at være, kan du lære at acceptere dem og begynde at leve mere frit og i balance.

4. Værdier

Du bliver bevidst om dine kerneværdier, for når du er bevidst om dem, kan du begynde at leve dit liv efter dem og lægge planer, der er i overensstemmelse med dine værdier. Når du lever i overensstemmelse med dine værdier, vil du føle begejstring, lethed og flow, og du får nemmere ved at prioritere, hvad du vil og ikke vil.

5. Grænser

Du er nu så langt i forløbet, at du har dit personlige fundament på plads, og nu skal du lære at stå ved, hvem du er. Du lærer om sunde grænser, der sættes på en naturlig måde, og du får nogle redskaber til at kunne sige nej og til at sige højt, hvad du gerne vil.

6. Drømme

Hvordan gør du dem til virkelighed? Og er der nogle drømme, som skal forblive en drøm, fordi du ikke længere har lyst til at føre dem ud i livet?

7. Mål

Det er ikke nok at have mål i livet. Du skal lære at sætte mål, der er både realistiske og attraktive, og du lærer at gøre dem så konkrete, at det er så overskueligt at gå til dem, at du næsten ikke kan lade være. Hvis der er mål, du ikke når dykker vi ned i, hvad det er, der hindrer dig.

8. To do-lister, mailboks og planlægning

Nu bliver det meget konkret. Du skal til at planlægge dag for dag, uge for uge og måned for måned. Du får ryddet op i mailboksen, og du lærer at lave en to do-liste, der er realistisk.

9 & 10. Skræddersyet til dig

Forløbet dækker over otte temaer fordelt på 10 sessioner, og det betyder, at der undervejs i forløbet er mulighed for at lægge én eller to sessioner ind der, hvor du har brug for at fordybe dig ekstra meget. 

Den ene af sessionerne kan eventuelt ligge til sidst som opfølgning på det, du har været igennem, eller bruges på et individuelt tema, som vi aftaler undervejs.

Rækkefølgen og indholdet ligger fast for at opnå bedst mulige effekt, men jeg tilpasser det til dig på den måde, at der kan være nogle temaer, som vi arbejder mere indgående med end andre, alt efter hvad der er mest relevant for dig.

Der kan i slutningen af forløbet være mulighed for at arbejde med et individuelt tema, hvis du har behov for det eller at dykke lidt mere ned i noget af det, vi har været igennem.

Alt materiale, du får udleveret, er dit til evigt eje, så du kan tage det frem, når som helst du har brug for det og genopfriske de temaer, du har været igennem.

Intet materiale må videregives til andre eller på nogen måde distribueres.

Din investering i at vinke farvel til stress for altid er 

16.000 kroner inkl. moms

 

Der er mulighed for at betale i rater.

Hvis det er betalt af en virksomhed, kommer der moms oveni. Hvis du har en arbejdsgiver, kan du undersøge, om du eventuelt kan få det betalt. Det er mere attraktivt for en virksomhed at betale for et forløb end at have en sygemeldt medarbejder. Lad os tage en snak om det, hvis du har brug for mere information.

Det med småt:

Jeg skelner mellem stress og stressramt. For mig er det sådan, at stress = ekstraordinær travlhed og pres, og at stressramt = syg af stress, fordi den ekstraordinære travlhed har stået på for længe.

Jeg mener ikke, det kan undgås, at vi oplever perioder med stress og har mere travlt end normalt. Udfordringen er, at vi ikke kan holde til at være i den tilstand for længe, for så er det, vi ender som stressramte og er blevet syge af at have for travlt.

Jeg kan hjælpe dig, som er tidligere stressramt, eller som kan mærke, at du er på vej ud over kanten og kan nå at gøre noget, inden du bliver sygemeldt. Hvis du er sygemeldt, skal du finde én, der er bedst egnet til at hjælpe dig, mens du er syg og har brug for hjælp til at komme oven på igen.

Vil du vide mere om forløbet, eller er du usikker på, om det er noget for dig?

BOOK AFKLARENDE SAMTALE:

9 + 1 =